Behandlingsforløb

Psykolog Jette Fischer

Behandlingsforløb i Middelfart

Jeg tilbyder samtalebehandling og behandlingsforløb i Middelfart til unge og voksne.

Behandlingen kan foregå som…

  • individuel terapi – du kommer til samtaler alene
  • parterapi – du kommer til samtaler sammen med din partner

I behandlingen anvender jeg især Kognitiv terapi, Mindfulness og Hypnoterapi.

Ved den første samtale taler vi om hvilke problemer, du oplever, og hvad der er svært for dig. Hvordan kunne du godt tænke dig at have det, og hvad skal være målet for dit behandlingsforløb?

Jeg fortæller dig mine tanker om det, du fortæller mig, og du vil høre om min arbejdsmåde, så du kan afgøre, om den er rigtig for dig. Er det tilfældet, lægger vi en plan for dit behandlingsforløb og træffer aftaler om flere samtaler.

Jeg ser behandling som en samarbejdsproces, der bygger på:

Ligeværdighed
Som psykolog er jeg ekspert på de psykiske mekanismer og hvordan problemer kan opstå. Du er ekspert på dit liv. Sammen kan vi finde ud af, hvad der kan være til nytte for dig.

Åbenhed
Jeg forventer, at vi åbent kan dele tanker og overvejelser med hinanden under forløbet.

Ordentlighed
Jeg lægger vægt på, at samtaler hos mig er præget af nærvær, at der er tilstrækkelig tid til rådighed, at fagligheden er i orden og at aftaler bliver overholdt.

Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om mine ydelser. Jeg ser frem til at byde dig velkommen i min klinik i Middelfart.